Dortmund-spiller: Det minder om Hollywood-film

9. april 2013 23:24 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Dortmund-spiller: Det minder om Hollywood-film
Billede mangler

Det var ubegribelig. En af de øjeblikke, hvor man måtte knibe sig i armen, blikke med øjnene og lurer en ekstra gang på tv-skærmen. Malaga lignede årets største sensation, da de på udebane mod Dortmund var foran 2-1, inden kampen gik ind i overtid.

Men så blev den sensation erstattet af en ny. To helt og aldeles ubeskrivelig scoringer sendte det spanske hold og dets fans i massiv sorg, mens hjemmeholdet i Ruhr-distriktet festede, som man aldrig havde festet før. Og selv ikke Dortmunds Neven Subotic havde nemt ved at forstå, hvad der lige var sket.

– Jeg kan stadig ikke fatte det. Det er det vildeste øjeblik i min fodboldkarriere og alle på stadion. Det var en speciel kamp, og den måde, vi afslutteden den på, minder om en eller anden Hollywood-film, sagde Neven Subotic til BBC Sport lige efter kampen og fortsatte:

– Vi opgav ikke håbet. Vi troede, at vi kunne score en enkelt og derefter forsøge at være heldige, og så var heldet med os. Jeg følte ikke andet end glæde, selvom det vindende mål måske var offside, men sådan er fodbold. Men deres andet mål var også offside, så det går lige op. Jeg er ligeglad med, om det er fortjent eller ej, siger Neven Subotic.

Dermed er Dortmund videre til semifinalerne sammen med Real Madrid, der spillede sig videre på bekostning af Galatasaray.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu