Medie: Dortmund-stjerne i chokskifte til rivaler

19. april 2013 10:22 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Medie: Dortmund-stjerne i chokskifte til rivaler
Billede mangler

Dortmunds 27-årige brasilianske forsvarsspiller Felipe Santana snød alt og alle inklusiv dommerne, da han i overtiden af Champions League-returopgøret mod Malaga bankede bolden ind bag en chanceløs Malaga-målmand i 92 minut til slutresultatet 3-2. Dermed sendte han Dortmund i Champions League-semifinalen mod Real Madrid.

Men nu kan Champions League-helten snart være fortid i Dortmund. Således skriver tyske Bild fredag, at Santana allerede til sommer vil skifte til lokalrivalerne fra Schalke 04.

Santana, der har spillet i Dortmund siden 2008, hvor han kom til klubben fra brasilianske Figueirense, skulle ifølge avisens oplysninger være utilfreds med udsigterne til spilletid, eftersom han skal konkurrere med Hummels og Subotic om pladserne i centerforsvaret, hvilket ifølge ham selv skulle forringe hans muligheder for at blive udtaget til VM i 2014 i hans hjemland.

Santana, der har nået at vinde to tyske mesterskaber med Dortmund, har kontraktudløb til næste sommer, men har ifølge Bild en frikøbsklausul på blot en million Euro.Dortmund og Real Madrid møder hinanden i den første semifinalekamp den 24 april i Dortmund. 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu