Dortmund videre efter kæmpe-drama

9. april 2013 22:49 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Dortmund videre efter kæmpe-drama
Billede mangler

Hvis du nogensinde skal forklare kæresten eller konen, hvorfor du elsker fodbold, så skal du for evigt henvise til den afslutning Dortmund og Malaga var igennem i deres kvartfinale i Champions League tirsdag aften.

På få helt igennem vanvittige afsluttende minutter af returopgøret i Tyskland lykkede det Dortmund at spille sig videre i verdens fineste klubturnering. To mål til allersidst skabte miraklet.

Første opgør i Spanien endte 0-0, og det resultat havde ellers gjort det tyske hjemmehold en smule nervøse. For faktum var, at bare et enkelt mål til Malaga ville give dem den klare fordel af reglen om udebanemål. Derfor begyndte Dortmund langsomt og med stor tålmodighed. Selvom der var plads mellem spaniernes kæder, så søgte Dortmund-spillerne dem ikke omgående. Taktikken var stille og roligt at gå et gear op.

Det gjorde det tyske mandskab via tempo, mere direkte spil og større fokus på at få sat deres angriber Lewandowski eller kanterne Reus og Blaszczykowski i scene. Men alligevel var det Malaga, der skulle stå for opgørets første mål.

Deres brasilianske spydspids Baptista fik sendt bolden videre til stortalentet Isco, der til sidst fik spillet den videre til Joaquin. Han havde trukket ind i banen fra sin højrekant, og med en sparkefinte, et træk til venstre og et fladt spark, røg kuglen i kassen.

Pludselig var Champions League-sæsonens helt store spillemæssig oplevelse rystede. Jürgen Klopps mandskab havde endnu ikke tabt i turneringen, selvom det ellers var i pulje med Real Madrid, Manchester City og Ajax Amsterdam og kun har mødt national mestre hele vejen. Malaga i en kvartfinale var dog det, der skulle gøre det.

Heldigvis for Dortmund så har de en af Europas skarpeste angribere i form af polakken Lewandowski. Kort før pausen slog han til for sjette gang i hans 10 CL-kampe. En omstilling gik fra Götze ind til Reus, der frækt med hælen spillede den videre til Lewandowski, som selvfølgelig gjorde arbejdet færdigt til stor glæde for hovedparten af tilskuerne på et totalt udsolgt Signal Iduna Park i Tyskland.

Før tirsdag aftnes returopgør var det klart Dortmund, der var udråbt som favoritter. For det første kunne Dortmund stille i stort set stærkeste opstilling, kun Hummels manglede. Og med ‘Der Gelben Wand’, den gule mur som Dortmunds mange fans udgør på endetribunen, i ryggen og udsigten til en sejrsbonus på 750.000 kroner i bonus per spiller, så lugtede det langt væk af en semifinaleplads til tyskerne.

Men Malaga har en snu cheftræner i chileneren Manuel Pellegrini, og han kan op nogen lede sine hold. Tidligere har han udrette mirakler med et andet spansk mandskab, Villareal, og den bedrift gentog han, næsten.

For efter 82 minutter gjorde Eliseu det godt nok til 2-1 til Malaga, men bedst som alle forventede, at spanierne nu ville køre den hjem, så skete sensationen.

Først scorede Marco Reus til 2-2 i overtiden, men der skulle stadig endnu et mål til, hvis Dortmund ville videre. I de absolut sidste sekunder kom den scoring fra Santana, der dermed fuldførte det vanvittige comeback på miraklernes aften.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu