DR hjalp Løkke og Barfoed med interviews

23. februar 2012 18:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
DR hjalp Løkke og Barfoed med interviews
Billede mangler

TV-indslag med hård kritik af den røde regering havde gevaldig politisk slagside.
Danmarks Radio brugte nemlig politikere fra Venstre og Konservative til at kritisere regeringen. Uden at oplyse andet end at de var helt almindelige borgere. Det skriver Journalisten.dk
“Det bør ikke ske. Det er en fejl, og vi indskærper nu over for medarbejderne, at det ikke må ske igen,” siger Jakob Kwon, der er souschef på DR Nyheder, til Journalisten.dk.
Men selvom Jakob Kwon kalder det en fejl, var DR ganske udmærket klar over deres “almindelige menneskers” politiske status, da de bragte indslagene.
Da journalisten fra Danmarks Radio tog ud for at interviewe den ene af de to personer, Brian Palmlund der var rasende på betalingsringen, fik journalisten faktisk at vide, at Palmlund sidder i Albertslund Byråd for Venstre.
Men den oplysning fandt DR det uvæsentligt at bringe i indslaget. Her blev Brian Palmlund i stedet interviewet i egenskab af at være pendler.
“Det er blevet vurderet, at historierne ikke var så politiske, at det diskvalificerede politikere som cases. Men det er en fejl,” siger Jakob Kwon til Journalisten.
Den anden case rasede over regeringens plan om dyrere moms på magasiner. Det ville angiveligt gøre hans abonnement på National Geographic seks gange så dyrt. Casen hed Rune Kristensen og er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti.
Kilde: Journalisten.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu