Dræber ni-årig med 40 knivstik – og lægger billeder af den dræbte på nettet

9. marts 2017 18:53 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En 19-årig ung mand har dræbt en ni-årig dreng med mere end 40 knivstik. Nu jagtes han i hele Tyskland.

Den 19-årige Marcel Hesse stak en ni-årig dreng ihjel med mere end 40 knivstik. Siden pralede han med det på internettet.

Nu har politiet iværksat en større indsats for at fange barnemorderen. Det samme har rockerklubben Bandidos. Det skriver det tyske medie Bild.

Efter at have dræbt den ni-årige Jaden, lagde Marcel Hesse billeder af den dræbte på internettet. Siden tirsdag er han derfor blevet jagtet i hele Tyskland.

Marcel Hesse er nabo til Jaden i byen Herne, og han skulle angiveligt have lokket ham ned i en kælder, hvor han altså slog ham ihjel.

På trods af den massive indsats er Marcel Hesse er stadig ikke blevet anholdt.

Vrede rockere

Ifølge Bild har den dræbte drengs far tilknytning til Bandidos. Derfor frygter politiet nu, at rockerklubben går ind i jagten på den eftersøgte.

Bandidos klubhus i Herne blev ransaget af politiet. Og den handling har fået rockerne til tasterne:

– Var det ikke bedre, at bruge betjente og køretøjer i jagten på røvhullet i stedet for at spilde kostbar tid på at beskytte barnemorderen mod de onde Bandidos, står der blandt andet i opslaget på klubbens Facebook-side, Bandidos Herne East.

Det kunne endnu et opslag på gruppens side da også tyde på:

– Gud tilgiver. Det gør Bandidos ikke.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu