Drama for Italiens landshold: Flyet ramt af lyn

21. marts 2013 15:14 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Drama for Italiens landshold: Flyet ramt af lyn
Billede mangler

Hvis der er nogle overtroiske spillere i den italienske landsholdstrup, så kan man ikke bebrejde dem for at kalde deres flytur til Schweiz for et ondt varsel.

 

Flyet, der var i færd med at transportere dem til Genève, hvor de møder Brasilien i en venskabskamp, fik nemlig en hård medfart af et lynnedslag.

– Det var så sandelig ikke behageligt, og jeg udfordrer enhver (der prøver det, red.) til at sige, ‘jeg var ikke bange’. Det er sket for mig før, men aldrig så kraftigt, beretter landstræner Cesare Prandelli til Sky Sports Italia

Bagefter kunne de italienske spillere heldigvis smile over det, heriblandt Claudio Marchisio.

– Smuk flyforskrækkelse i dag! Vi er nu på vores hotel i Genève og i morgen har vi en stor udfordring mod Brasilien, tweeter Juventus-midtbanemanden.

Brasilien er værter for VM-slutrunden i 2014 og derfor per automatik er kvalificeret, mens Italien ligger solidt i front af deres kvalgruppe, som også tæller Danmark på en beskeden 5.-plads.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu