Drillos værste nederlag

22. marts 2013 21:20 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Drillos værste nederlag
Billede mangler

Det lignede en stor nordisk aften i VM-kvalifikationens gruppe E, da Island skabte en pæn overraskelse ved at vinde udekampen over Slovenien 2-1.

Men Norge ville det anderledes. På hjemmebane tabte landstræner Egil ’Drillo Olsens tropper 0-1 til Albanien.

– Det er mit værste nederlag nogensinde, sagde ’Drillo og tilføjede:

– Vi tilspiller os ellers de nødvendige chancer. Men desværre var vi ikke skarpe nok. Nu er vores chancer for at vinde puljen minimale.

Norge havde i kampens slutfase, hvor Albanien fik Andi Lila udvist, ellers alle muligheder for at erobre point. Men den albanske målmand, Etrit Berisha, diskede op med gode redninger på Mohammed Abdellauos og Markus Henriksens kvalificerede afslutninger.

Island, der havde FCK-duoen Sölvi Ottesen og Ragnar Sigurdsson med i startopstillingen, rykker dermed op på gruppens andenplads med ni point – kun et efter Schweiz, der lørdag møder Cypern på udebane. Til gengæld dykkede Norge med sine syv point fra anden- til fjerdepladsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu