Royal sommerfotografering til ringriderfest

16. juli 2017 15:43 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

Dronning Margrethe og kronprinsfamilien modtog søndag Gråsten Ringriderforening.

Dronning Margrethe ankom lørdag til Gråsten Slot.

I dag modtog dronningen sammen med kronprinsfamilien Gråsten Ringriderforenings optog med omkring 300 ryttere og mere end 100 børn på cykler.

Det skriver Kongehuset på deres hjemmeside.

Dronning Margrethe var på en regnvåd søndag iført en farverig regnfrakke.

Optog startede ved rideskole

Optoget begyndte ved Gråsten Rideskole og gik derefter til Gråsten Slot og blev afsluttet ved Ringriderpladsen, hvor der blev dystet i den traditionelle ringridning.

Gråsten Ringridning finder sted hvert år den tredje weekend i juli og er en fest, der strækker sig over flere dage med adskillelige arrangementer rundt i byen.

I år afholdes Gråsten Ringridning for 110. gang.

Du kan se billederne øverst i artiklen…

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu