DRs TV Avisen flytter sendetidspunkt og opruster

22. august 2012 06:27 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
DRs TV Avisen flytter sendetidspunkt og opruster
Billede mangler

Fra den 3. september sender DR1 den sene TV Avis klokken 21.30 mandag-torsdag i stedet for klokken 21, som det sker i dag.
 
I marts godkendte DRs bestyrelse en markant styrkelse af DRs hovedkanal. TV Aviserne er et centralt element i en kommende revitalisering af DR1’s aftenflade, og de seneste måneder har fokus i DR Nyheder derfor været at udvikle TV Avisen.
 
Vi styrker landets største nyhedsudsendelse journalistisk og fortællemæssigt. Målet er at tilbyde alle en TV Avis, der rydder op i nyhedsstrømmen med fokus på det vigtigste for samfundet og den enkelte siger DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup.
 
Konkret styrker DR nyhedsformidlingen på DR1 med mere politik, udland og økonomi, men seerne vil også opleve en større dækning af sundhed, nye tendenser og det moderne liv, hvor nye reportere vil blive tilknyttet. Som noget nyt får seerne også et nyhedsoverblik op mod klokken 20.00.
 
”En gang kunne vi groft sagt komme langt med at sætte billeder på avisernes bedste historier. I dag er der så vild en nyhedsstrøm, at der skal noget ekstra til, hvis folk skal synes, at det er tiden værd at bruge tid på TV Avisen. Jeg glæder mig til, at seerne skal opleve resultatet af den nye TV Avis, siger Naja Nielsen, der er chef for TV Avisen.
 
Fra den 3. september kommer nyhedsdøgnet til at se ud som nedenfor.
Kl. 18.30 med Tine Gøtzsche eller Klaus Bundgård Povlsen
Kl.19.55 med Kim Bildsøe Lassen eller Lillian Gjerulf Kretz
Kl. 21.30 med Kim Bildsøe Lassen eller Lillian Gjerulf Kretz

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu