DSB klar med gratis internet til togpendlere mellem København og Aalborg

11. maj 2012 07:02 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
DSB klar med gratis internet til togpendlere mellem København og Aalborg
Billede mangler

Pendlere mellem Københavns Lufthavn og Aalborg får gratis internet efter en ny aftale mellem DSB og TDC.
 
DSB og TDC underskrev torsdag en stor fireårig aftale, som giver stabilt trådløst internet – helt gratis – til DSBs pendlere mellem Købehavns Lufthavn og Aalborg. Det drejer sig om i alt cirka 50.000 daglige pendlere, der på denne strækning kan benytte det trådløse internet.
 
“I takt med udbredelsen af smartphones, iPads og andet bærbart udstyr efterspørger stadig flere kunder en stabil internetforbindelse på rejsen. Derfor vælger vi, at kunderne skal kunne komme på nettet gratis. Det tror vi, at de vil tage rigtig godt imod, og vi er sikre på, at det vil øge kundetilfredsheden hos de eksisterende kunder og trække nye kunder ind i togene, siger Mogens Jønck, kommerciel direktør i DSB, til Politiken.
 
Det gratis net via wifi vil efter planen fra efterårsferien blive tilbudt kunderne på første klasse samt medlemmerne af DSB’s fordelsprogram.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu