Dyb splittelse i den Amerikanske Centralbank

21. februar 2013 14:19 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Dyb splittelse i den Amerikanske Centralbank
Billede mangler

Hvor længe skal den amerikanske økonomi køre på støttehjul? Spørgsmålet har nu skabt dyb splittelse i den Amerikanske Centralbank og dermed usikkerhed omkring pengepolitikken i verdens største land.

Det centrale beslutningsorgan i centralbanken består af en pengepolitisk komité, hvor der hidtil stort set har været enstemmighed bag en lempelig tostrenget pengepolitik, der kombinerer en meget lav rente med et massivt obligationsopkøbsprogram.

Men i går offentliggjorde centralbanken referatet fra det seneste møde i komitéen i slutningen af januar, hvilket afslører et dramatisk stemningsskifte blandt flere af komiteens medlemmer, der udtrykker bekymring for den lempelige linje.

Chok for markeder

Uenigheden om centralbankens fremtidige linje var et chok for de finansielle markeder og kan skabe fornyet uro, konkluderer Nykredit i en analyse. En vurdering som deles af Henrik Drusebjerg seniorstrateg hos Nordea Markets.

»De har hidtil forsøgt at kommunikere så klart som overhovedet muligt om centralbankens linje, så virksomheder, staten og private har så gennemsigtige vilkår at arbejde under som muligt. Nu er der tilføjet en dimension af usikkerhed,« siger han.

Den pengepolitiske komité vedtog sidste efterår et historisk opkøbsprogram, som betyder, at centralbanken siden september har købt amerikanske realkreditobligationer for 40 milliarder dollar om måneden, og i december blev opkøbene suppleret med statsobligationer for 45 milliarder dollar.

Samlet hælder centralbanken altså i øjeblikket 85 milliarder dollar ud i økonomien hver måned, uden fast tidsbegrænsning, hvilket presser renterne ned og gør det nemmere og billigere for virksomheder og private og låne penge.

Bedring i USAs økonomi

Effekterne har været tydelige. Statistikkerne viser, at der i slutningen af 2012 blev skabt over 200.000 nye job om måneden, der er høj fart på investeringer i erhvervslivet, boligpriserne har stabiliseret sig og den amerikanske private forbruger er igen så småt ved at bruge penge igen.

Derfor er det nu på tide at træde på bremsen og udfase det voldsomme obligationsopkøbsprogram, ellers kan det få negative konsekvenser som overophedning af økonomien, mener flere medlemmer af Centralbankens komité. En begrundet frygt, siger Henrik Drusebjerg.

»Det man er i gang med nu er på alle måder historisk og nyt. Og der ligger ikke nogen eksakt drejebog for, hvordan det vil påvirke økonomien på længere sigt og hvilke konsekvenser det vil have. Og noget af det diskussionen går på er, hvor længe man bare kan printe penge, uden at det svækker tilliden til dollaren eller skaber for høj inflation,« siger han

The Great Repression

Også bekymringen for den effekt yderligere obligationsopkøb kan få investoradfærd på de finansielle markeder blev rejst på mødet. For cirka et år siden opstod i økonomikredse betegnelsen “The Great Repression” om det faktum, at centralbankerne via deres pengepolitik presser investorer til løbe en højere risiko, når de investerer, end de egentlig har lyst til.

“Når man holder renterne så lave, som de gør lige nu, så tvinger de jo investorerne over i risikable aktiver, dvs. aktier og virksomhedsobligationer og man er endda nu rent faktisk nødt til tage nogle af de ringere vurderede obligationer, hvis man vil have et afkast,” siger Henrik Drusebjerg.

På trods af uenighed endte centralbanken med at fortsætte den nuværende kurs. Diskussionerne om en mulig nedtrapning af opkøbsprogrammet er udsat til senere møder, og imens forsøger komiteen i sin samlede udtalelse fra mødet at kommunikere, at alting er business as usual.

Komiteen skriver, at den forventer at fastholde sit nuværende mål for renten på mellem 0 og 0,25 procent så længe arbejdsløsheden er over 6,5 procent – hvilket er noget under det nuværende niveau på 7,9 procent – og man fortsætter sit opkøbsprogram i samme tempo som nu, dog med tæt overvågning af udviklingen på de økonomiske og finansielle markeder.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu