Dykkere sprænger sig vej ind i Concordia

17. januar 2012 12:24 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dykkere sprænger sig vej ind i Concordia
Billede mangler

Dykkere fra det italienske søværn har taget sprængstof i brug i et forsøg på at få hurtigere adgang til den del af Costa Concordia, der ligger under vandet.
Redningsmandskabet udfører sprængningerne i håbet om at finde frem til eventuelle overlevende efter katastrofen, skriver den italienske avis La Repubblica.
Myndighederne har opjusteret antallet af savnede fra 16 til 29.
De dele af skibet, der ligger oven vande, er allerede blevet gennemsøgt. Indtil videre har redningsmandskabet fundet seks omkomne.
Redningsmandskabet håber, at der i den del af skibet, der ligger under vandoverfladen, er en eller flere luftlommer, hvor der stadig kan være overlevende.
Skibets kaptajn, Francesco Schettino, skal afhøres af politiet i løbet af tirsdagen. Han er i politiets varetægt, fordi han mistænkes for at have forladt skibet, mens skibet blev evakueret.
Kilde: La Repubblica

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu