Dyresex: Så mange mænd synes, det er i orden

13. november 2012 22:57 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dyresex: Så mange mænd synes, det er i orden
Billede mangler

Det er i orden at have sex med dyr, hvis dyret ikke lider overlast – det siger hver 10. danske mand ifølge ny undersøgelse.
 
Hed elskov med en ko eller en rigtig doggy-style er i orden, så længe dyret ikke lider nogen last.
 
Det mener ti procent af den mandlige befolkning i Danmark, viser en ny undersøgelse foretaget af Userneeds for Landbrug & Fødevarer og FoodCulture.dk.
 
Kvinderne er slet ikke enige – kun tre procent af kvinderne synes det samme.
 
Sexolog Vivi Hollænder har i sit virke haft adskillige samtaler med folk, der tænder på sex med dyr. Hun er ikke i tvivl om, hvorfor forskellen mellem mænd og kvinders holdning er så tydelig:
 
– Min erfaring viser, at kvinder tænker i overgreb, når de hører ordet dyresex, og der kommer straks nogle ubehagelige billeder op, hvorimod mænd kan have en mere nuanceret holdning til det spørgsmål, siger hun til Landbrug & Fødevarers netmagasin FoodCulture.dk.
 
Videnskabens fordom har tidligere været, at en person der tænder seksuelt på dyr, er en ensom bonde. Men det afviser en ny undersøgelse af den tyske forsker Dr. Christiane Eichenberg fra universitet i Köln.
 
Den viser nemlig, at mennesker, der tænder på dyr, findes alle vegne, kommer fra alle sociale lag og generelt er ganske normale. 30 procent af dem, der svarede, at de havde haft sex med dyr, var endda engagerede i at forbedre dyrs rettigheder.
 
Det er dog ikke alle, der har et positivt syn på menneskers seksuelle omgang med dyr. Dyrenes Beskyttelse ser gerne, at politikerne forbyder dyresex.
 
– Det at have sex med et dyr strider imod de etiske spilleregler, der er gældende i dag. Det er fåtal af danskerne, der går ind for dyresex, og derfor synes vi, at lovgivningen burde afspejle danskernes holdninger, siger Tina Engberg, kommunikationschef hos Dyrenes Beskyttelse.
 
Og Dansk Folkeparti, DF, har tre gange fremstillet lovforslag om forbud mod dyresex, men de er alle gange blevet nedstemt af et rungende flertal i Folketinget.
 
Fødevareministeren ser ikke nogen grund til et forbud mod dyresex.
 
– Vi har allerede dyreværnsloven, der siger, at dyr skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Hvis nogen udsætter et dyr for nogen af de ting ved at have seksuel omgang med dyret, så er det allerede strafbart, siger Mette Gjerskov (S) til FoodCulture.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu