Dyrt pizzeria i Rødovre: Kunde betalte 980.000 kroner for en pizza

5. marts 2012 19:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dyrt pizzeria i Rødovre: Kunde betalte 980.000 kroner for en pizza
Billede mangler

En kunde, der i går, søndag, købte en pizza hos Islev Pizza & Burgerhouse på Tårnvej 475 A i Rødovre kom uden at opdage det til at betale lidt for meget for en pizza, da den blev trukket via dankortet.

 

Pizzeria-ejer Mehmet Basarans kom nemlig til at sætte et par nuller for meget på det endelige beløb, så de 98 kroner pizzaen inklusiv tilbehør kostede, pludselig blev til 980.000 kroner. Hverken Mehmet Basarans eller kunden opdagede umiddelbart fejlen.
Fejlen blev først opdaget, da pizzeriaejeren mandag gjorde kassen op og dermed fandt ud af, at søndagens omsætning havde været noget ud over det sædvanlige.

”Vi havde travlt, og hverken kunden eller jeg opdagede det”, fortæller Mehmettil eb.dk.
Efter at have kontaktet banken blev der straks taget kontakt til kunden, der nok har købt en af verdens dyreste pizzaer.

”Han var helt i chok, kunne jeg høre. Altså helt i koma”, siger Mehmet Basaran, der selv overhørte samtalen.
Den uheldige kunde får nu differencen på 979.902 kroner tilbage.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu