Efter ulykke: Søren Sætter-Lassen må tre måneder i korset

10. september 2012 16:23 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Efter ulykke: Søren Sætter-Lassen må tre måneder i korset
Billede mangler

Arbejdsulykke på Det Kgl. Teater koster skuespiller Søren Sætter-Lassen tre måneder med korset.
 
Under en gennemspilning af forestillingen ’Lulu’ væltede en scene-væg fredag ned over den 57-årige skuespiller. Det kostede et benbrud samt brud på tre ryghvirvler.
 
Skuespilchef Emmet Feigenberg var ifølge eb.dk i dag i kontakt med en læge på Rigshospitalet.
 
Beskeden til Emmet Feigenberg var følgende: Højre underben er brækket. Det blev opereret i lørdags.
 
Resultatet af operationen er ifølge lægerne tilfredsstillende og det forventes at Søren Sætter-Lassen genopnår fuld førlighed.
 
Ud over benbruddet er der fire knoglebrud i ryggen. De skal ikke opereres. I stedet skal Søren Sætter-Lassen bære korset i tre måneder.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu