Efterlysning efter tyveri: Blev du gift med Peter i ’74?

12. januar 2017 09:13 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Nordsjællands Politi efterlyser en - formentlig kvinde - der blev gift med en Peter i 1974.

Efter at have anholdt en mand, der formodes at være både indbrudstyv og tricktyv, har Nordsjællands Politi fundet en række effekter, som ordensmagten er ret overbevist om, han ikke er ejer af.

Det fremgår af politikredsens Facebook-profil. Ud over at sørge for, at smykkerne kommer retur til de retmæssige ejere, så håber politiet også på hjælp til at få sigtet – og forhåbentlig dømt – den anholdte tyv.

Et af smykkerne er en vielsesring med indgraveringen PETER 4-10 74. Er denne ring din, eller kender du vedkommende, der ejer denne ring, så hører politiet meget gerne fra dig på mail: GMH001@politi.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu