Efterlysning: Politiet leder efter 71-årige Inger Marie Krøjgaard fra Lind ved Herning

6. marts 2012 16:50 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Efterlysning: Politiet leder efter 71-årige Inger Marie Krøjgaard fra Lind ved Herning
Billede mangler

Midt- og Vestjyllands Politi leder intensivt efter den 71-årige Inger Marie Krøjgaard fra Lind ved Herning, der mandag forlod sit hjem ved 13-tiden i nedtrykt tilstand.
 
Inger Marie Krøjgaard er måske set senere på eftermiddagen cirka klokken 15.30. Her så vidner en kvinde, der passer til Inger Marie Krøjgaards signalement gående på Rind Plantagevej mod Vest.
 
Et andet vidne så klokken cirka 23 en kvinde der passede samme beskrivelse stå på fortovet på Lind Hovedgade ud for plejehjemmet.
 
Inger Marie Krøjgaard beskrives som: 71 år gammel ca. 160 cm høj, spinkel af bygning, gråt hår. Hun bærer briller. Hun er iført en knælang sort blank frakke, cowboybukser og sorte læderstøvler. Hun medbringer ikke taske eller mobiltelefon.
 
Inger Marie Krøjgaard eftersøges fortsat med politipatruljer, hjemmeværn, helikopter og politihunde. 
 
Politiet beder desuden borgere i nærområdet at tjekke udhuse, carporte, garager med mere.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu