Efterlyst: Grønlandsk mor forsvundet med fireårig kræftsyg datter

13. marts 2012 20:55 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Efterlyst: Grønlandsk mor forsvundet med fireårig kræftsyg datter
Billede mangler

Politiet efterlyser den 43-årige Vilhelmine Magnussen, der er forsvundet med sin 4-årige kræftsyge datter, Arnaq fra Aalborg.
 
Vilhelmine Magnussen er sidst set lørdag aften den 10. marts omkring klokken 18. Her var hun hos sin svigerfamilie på Sallingsundvej i Aalborg. Hun forlod stedet i nedtrykt sindstilstand.
 
”Det er ikke usædvanligt, at hun forsvinder i dagevis. Men det er første gang, hun tager sit barn med sig”, fortæller vagtchef Frank Liltorp til ekstrabladet.dk.
 
Vilhelmine Magnussen er meldt savnet af hendes mand. Datteren Arnaq har tidligere været i kemo-behandling for kræft, men er pt. ikke i medicinsk behandling. Det er ikke på grund af kræft, at man frygter for datter og mors velbefindende – det er derimod Vilhelmine Magnussens sindstilstand.
 
Vilhelmine Magnussen beskrives som almindelig til buttet af bygning, kort, sort hår. Hun var iført en blå jakke
 
Fire-årige Arnaq beskrives som 120 centimeter høj, slank, kort, sort hår. Hun er sidst set iført en pink jakke og havde lilla støvler på.
 
Oplysninger om de to kan gives til politiet på telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu