Efteruddannelse for millioner hober sig op

5. december 2011 09:33 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Efteruddannelse for millioner hober sig op
Billede mangler

Smede, lagerarbejdere, rengøringsassistenter og en lang række andre lømodtagere går glip af efteruddannelse for millioner.
 
En kvart milliard kroner, som lønmodtagerne kunne bruge til at komme på kursus i alt fra filosofi til transportarbejde i lufthavene, samler nemlig støv i en række kompetencefonde.
 
Det skriver Ugebrevet A4, som har foretaget beregninger på baggrund af tal fra de største af fondene.
 
Eksempelvis har Industriens Kompetenceudviklingsfond, IKUF, der administrerer uddannelse for 150.000 lønmodtagere inden for transport, byggeri og industri, samlet 100 millioner kroner over de seneste tre år.
 
Og i Uddannelsesfonde.dk, der administreres af PensionDanmark, ligger 119 millioner kroner lige nu og venter.
 
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen ærgrer sig over, at de uddannelsespenge, der var en del af overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2007, ikke bliver brugt.
“Det er ekstremt uheldigt og trist, at de penge ikke bliver brugt på efteruddannelse af lønmodtagere, der har brug for at blive opkvalificeret. Det er som at skyde sig selv i foden, for vi ved jo, at vi i den internationale konkurrence skal leve af viden, og at folk skal opkvalificeres for at blive omskolet til nye job,” siger Lars Andersen til Ugebrevet A4.
Kilde: Ugebrevet A4
 
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu