Egaa Gymnasium: Elever og familie mindes Lauge Jon Eilrich i dag

18. februar 2012 07:22 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Egaa Gymnasium: Elever og familie mindes Lauge Jon Eilrich i dag
Billede mangler

Allerede torsdag holdt de 167 elever fra flere østjyske gymnasier, der er på skitur i Risoul i Frankrig, en mindehøjtidelighed for Lauge Jon Eilrich. Det skete med lys og masser af blomster.
 
Lørdag er der lagt op til endnu en mindestund, når eleverne kommer hjem til Danmark igen. Eleverne forlader Frankrig engang lørdag eftermiddag. Ved hjemkomsten har Egaa Gymnasium planlagt en mindehøjtidelighed for kammerater, venner og pårørende.
Udover mindehøjtideligheden i dag har Egaa også planer om at holde en fælles mindehøjtidelighed for alle gymnasiets elever, når de mandag samles efter vinterferien.
 
Det er ikke kun i Frankrig og på gymnasiet, der tænkes på Lauge Jon Eilrich og hans familie.
 
På facebook bliver der skrevet mange minde-statusopdateringer, der refererer til den tragiske ulykke i Frankrig.
 
Også på Mindet.dk er der tændt lys for den 19-årige og hans familie.
En anonym mor, der har tændt et lys, skriver:
”Lauge Jon Eilrich. Ulykkeligt. RIP. Tænker på din familie, at du skulle dø på den måde.
 
Lauge Jon Eilrich faldt natten til torsdag ned fra femte sal på lejlighedshotellet i skisportsbyen Risoul i Frankrig.
 
Lauge Jon Eilrich var dog så fattet, at han selv kunne gå ind i den ambulance en guide fra Danski havde tilkaldt. Guiden fik også at vide, at han var faldet ned fra en altan på femte sal.
 
Efter fire timer på sygehuset døde Lauge Jon Eilrich imidlertid.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu