Egyptisk regeringsbygning i flammer

3. februar 2012 20:36 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Egyptisk regeringsbygning i flammer
Billede mangler

Urolighederne i Egyptens hovedstad Kairo fortsætter. Demonstranter har sat en regeringsbygning i flammer.
Igen i dag er tusindvis af demonstranter samlet i hovedstaden og ifølge egyptisk stats-tv, har de sat en regeringsbygning i flammer.
Det skriver AFP.
Bygningen ligger nær det egyptiske indenrigsministerium, men det er ikke nærmere defineret, hvilken bygning, der er tale om.
Spændingen i Egypten stiger efter onsdagens tragedie, hvor mindst 74 mennesker mistede livet i voldelige sammenstød efter en fodboldkamp i byen Port Said.
Det var en kamp mellem de to egyptiske klubber al-Ahly og al-Masry, der udviklede sig, da tilhængerne fra al-Ahly blev trængt op i et hjørne og bombarderet med flasker og sten.
Egypterne er utilfredse med myndighedernes håndtering af urolighederne onsdag aften og flere egyptere mener, at sikkerhedsstyrkerne så passivt til mens folk blev slået ihjel.
Kilde: GMA Network

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu