Eks-bandemedlem skyldig i drab på tilfældig

27. marts 2012 14:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Eks-bandemedlem skyldig i drab på tilfældig
Billede mangler

En 25-årig mand er i dag blevet kendt skyldig i at have dræbt en 28-årig tilfældig mand den 31. december 2010 på Frederiksberg Allé på i København.
Det bekræfter mandens forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen over for Newspaq.
“To dommere og fem nævninge kendte ham skyldig. En dommer og en nævning mente han var uskyldig,” siger han.
Drabet skete, da den 25-årige blev passet op på Frederiksberg Allé af tidligere kammerater fra en gruppering, han før havde tilhørt, men nu ønskede at komme væk fra.
Da manden følte sig truet, trak han en pistol og skød efter gruppen, der var efter ham. Uheldigvis ramte han en sagesløs 28-årig mand, der tilfældigt var ved gerningsstedet.
Han døde efter at være blevet ramt – blandt andet i hovedet.
To af dommerne og fem nævninge mente godt, at den 25-årige kunne have sluppet væk uden at affyre skud mod gruppen, der var efter ham.
Der er strafudmåling klokken 14 i dag. Michael Juul Eriksen og hans klient overvejer allerede nu at anke, men vil vente og se på straffens længde.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu