Ekspert: Assad vil fortsætte mordene

30. december 2011 17:25 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ekspert: Assad vil fortsætte mordene
Billede mangler

Flere demonstranter er dræbt og mange kvæstet under dagens gigantiske demonstrationer blandt andet i den syriske hovedstad Damasksus.
Internationale medier rapporterer, at hundredetusinder demonstranter efter fredagsbønnen indtog gaderne for på ny at demonstrere mod den forhadte præsident Bashar al-Assad.
Lektor på mellemøsstudier ved SDU, Peter Seeberg, forklarer, at der skal et uniformt internationalt pres til, før Assad kan tænkes at stoppe. Men det kan have lange udsigter:
“Kina og Rusland er fortsat usikre på, hvad de egentlig mener. Så længe det er tilfældet, så har Assad ikke for alvor et internationalt pres, og så kan han lige så godt fortsætte med den hårdhændede linje, som han har praktiseret gennem hele 2011,” siger Peter Seeberg til Newspaq.
Han mener ikke, at den arabiske delegation, som i disse dage er i Syrien for at besigtige forholdene, har haft en afgørende betydning endnu, men observatørernes tilstedeværelse kan være et tegn på et skridt i den rigtige retning.
Protesterne mod Assad har stået på siden marts. Ifølge FN har flere end 5.000 mennesker mistet livet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu