Ekspert: Betalingsringstrusler er tomme

12. december 2011 13:06 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ekspert: Betalingsringstrusler er tomme
Billede mangler

En række S-borgmestre er i dag ude med et opsigtsvækkende ultimatum til deres socialdemokratiske kolleger i regeringen:
“Enten investeres der et markant milliardbeløb i kollektiv trafik og billigere bus- og togbilletter, eller også arbejder vi aktivt imod den varslede betalingsring.”
Ifølge Bent Greve, forvaltningsekspert fra Roskilde Universitet, er borgmestrenes krav dog ikke andet tomme trusler.
“De kan larme lige så meget, de vil. Hvis regeringen bestemmer sig for at lave en ring, så kommer der en ring. Vi har en række beslutningsprocesser i vores samfund, og der står regeringen altså over kommunerne,” siger han til Newspaq.Borgmestrene truer i dages udgave af Berlingske med at iværksætte en række undersøgelser med det ene formål at sætte spørgsmålstegn ved transportminister Henrik Dam Kristensens (S) positive udlægning af betalingsringen. Det vil de dog ikke have synderlig held med, fortæller Bent Greve.
“Noget af det, der kan rokke ved fundamentet for betalingsringen, er, hvis borgmestrene kan bevise, at betalingsringen vil blive en dårlig forretning. Men det får de ekstremt svært ved, eftersom alle erfaringer viser, at det ikke alene vil være rentabelt, men også at det vil begrænse trafikken væsentligt,” fortæller Bent Greve.
Ifølge Bent Greve skyldes kritikken, der fortrinsvis kommer fra politikere på den københavnske Vestegn, sandsynligvis, at borgmestrene vil markere sig over deres vælgere.
“Det kan selvfølgelig være, at de rent faktisk bekymrede for projektet, men det kan altså være et tegn på, at de her politikere forsøger at gøre sig til over for vælgerne i deres lokalområde,” vurderer forvaltningseksperten.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu