Ekspert: Dansk pres er en sten i skoen

6. april 2012 21:01 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ekspert: Dansk pres er en sten i skoen
Billede mangler

Det bliver svært for udenrigsminister Villy Søvndal (SF) at hjælpe den danske statsborger og menneskerettighedsforkæmper Abdulhadi al-Khawaja ud af golfstaten Bahrain. Her har han fået en livstidsdom for at demonstrere mod styret.
Det vurderer mellemøstekspert Helle Lykke Nielsen.
“Umiddelbart ser det desværre ikke alt for lyst ud. Danmark er et lille land. Det danske pres er mere at betragte som en sten i skoen. Det generer da styret i Bahrain, men det vælter det ikke,” siger hun til Newspaq.
Men det politiske pres og al Khawaja’s sultestrejke kan måske – i bedste fald – give styret en undskyldning for at omstøde deres egen beslutning, siger hun.
“Der er mange uroligheder i landet. Styret mener, at deres overlevelse er på spil og derfor vil de gøre alt for at blive siddende,” siger Helle Lykke Nielsen.
Abdulhadi al-Khawaja har sultestrejket i 58 dage og hans advokat frygter, at han snart vil dø.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu