Ekspert: Ny pave er uhøjtidelig

13. marts 2013 21:40 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ekspert: Ny pave er uhøjtidelig
Billede mangler

Den nye pave, Pave Frans I, er uhøjtidelig og mere ligefrem end de seneste paver. Det vurderer forfatter og italienkender Thomas Harder, der har fulgt pavevalget.

 

»Han talte fra balkonen til alverdens katolikker, som om han stod i tobakshandleren, ved en bardisk og fik en kop kaffe eller i en lille sognekirke,« siger han og forklarer, at valget fra kardinalerne blandt andet kan hænge sammen med, at Pave Frans er konservativ i troslæren, men samtidig har en velafprøvet evne til at kommunikere.

I forhold til sin forgænger, Pave Benedict XVI, er den nye pave ifølge Thomas Harder mere optaget af social retfærdighed.

»Som ærkebiskop i Buenos Aires er han blevet konfronteret med en enormt fattigdom og ulighed,« siger Thomas Harder.

Pave Frans I er argentiner og 76 år gammel. Han afløser den 85-årige Pave Benedikt XVI, der højest overraskende trådte tilbage som pave 11. februar i år og dermed satte den omfattende proces i gang, hvor en ny pave skulle findes.

Den nye pave blev valgt efter femte afstemning i konklavet bestående af 115 kardinaler, der har skullet stemme op, hvem den nye pave skulle være.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu