Ekspert: Russer-besøg blåstempler syrisk vold

7. februar 2012 14:31 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ekspert: Russer-besøg blåstempler syrisk vold
Billede mangler

Der er ikke tal om storstilet fredsforhandling, når Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov, i dag holder de første samtaler med Syriens præsident, Bashar Assad. For Rusland handler det derimod om at sikre egne interesser og gøre det klart, at den voldsomme leder er ham, der tjener Ruslands bedst. Det vurderer Peter Seeberg, der er lektor ved center for mellemøststudier ved SDU.
“Det russiske drømmescenarie er, at finde ud af, at Syrien fortsat er bedst styret af Bashar Assad. Det er fortsat Ruslands opfattelse, at han repræsenterer de rusisske interesser bedst, det giver logisk mening,” siger han til Newspaq.
Mødet er i højere grad udtryk for, at Rusland plejer egne interesse mere end de kæmper for et trygt Syrien. Derfor kommer der næppe til at ske store ændringer i slipstrømmen fra udenrigsministerens landing.
Tidligere på dagen, ankom udenrigsministeren til Syrien, men med baggrund i Ruslands veto mod en FN-resolution er det svært at tolke hensigten med mødet, siger Peter Seeberg.
I Syrien fortsætter regeringen ufortrødent med at nedkæmpe oppositionen med hårde midler. Særligt byen Homs er hårdt ramt, og her fortsatte bombardementerne her til morgen.
På den måde viser besøget, at Rusland er klar til at acceptere, at Syrien bruger voldsomme midler til at nedkæmpe oppositionen.
“Udenrigspolitik er jo tit ganske brutal, og med besøget netop nu anerkender Rusland indirekte det, der foregår i Syrien,” siger Peter Seeberg til Newspaq.
Peter Seeberg forventer ikke nogle konkrete resultater af mødet og understreger, at der ikke er ret meget diplomatisk albuerum.
“Det er en tilspidste og vanskelig situation, som både Syrien og Rusland befinder sig i,” siger han til Newspaq.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu