Ekspert: Tempelridder-snak er urealistisk

18. april 2012 15:27 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ekspert: Tempelridder-snak er urealistisk
Billede mangler

Massemorderens fortælling om, at han er ved at opbygge et netværk af såkaldte tempelriddere, og omkring hans stærke bånd til nationalistiske ekstremister verden over er mere fantasi, end det er virkelighed.
Det vurderer den tidligere PET-chef, Hans Jørgen Bonnichsen, over for Newspaq.
“Jeg må nok erkende, at med de midler det norske politi havde til rådighed omkring efterforskningen, ikke mindst informationsteknologisk, vil jeg nok mene, at det er mere i Breiviks fantasi end i realiteten,” siger han.
Han påpeger, at det har været top-prioritering i forhold til efterforskningen at finde eventuelle medgerningsmænd eller om der i det hele taget eksisterer et netværk, som han påstår.
Ifølge Hans Jørgen Bonnichsen, kan det dog ikke afvises, at sympatisører kan finde inspiration i hans agitation, som han fremfører fra retten i Oslo. Han tilføjer, at det formentlig er det, som Anders Breivik håber på.
“Vi kommer ikke uden om, at angsten, for at islam på et tidspunkt vil overtage magten i Europa, eksisterer mange steder. Og det vil vi helt sikkert komme til at høre mere om under retssagen,” siger han.
Anders Breivik har i retten i dag særligt snakket om to udenlandsture, han har foretaget. En til London, og en til Liberia i Afrika. I begge tilfælde hævder han, at det var for at udbrede sit tempelridder-netværk.
De oplysninger var dog kendt i forvejen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu