Ekspert trods liste: Vi er stadig dukse

14. februar 2012 16:26 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ekspert trods liste: Vi er stadig dukse
Billede mangler

Det kan være svært at gennemskue, hvorfor Danmark er havnet på en liste med 11 andre EU-lande, der alle skal have deres økonomier overvåget i større grad.
Det siger Nina Smith, der er professor i Økonomi på Københvns Universitet, til Newspaq.
“Det er svært at gennemskue, hvad det er et udtryk for. Vi er stadig helt klart med i gruppen over AAA-lande. Vi er blandt dem, der har de laveste gælds- og underskudsproblemer i EU, men selvfølgelig er der stadig et pres på Danmark fremadrettet,” siger hun.
Professoren kan godt få øje på, hvad der har trukket i den negative retning.
“Det, der trækker ned, er uden tvivl, at vi har haft en rigtig dårlig konkurrenceevne. Derudover har vi haft en lav produktivitetsvækst og en lav vækst generelt, så det må have trukket det i den forkerte retning,” siger hun.
Hun mener dog, at de netop indgåede overenskomster peger i den rigtige retning for konkurrenceevnen.
Udover Danmark er andre velrenommerede lande som Sverige, Finland, Frankrig, Slovakiet og England ligeledes på listen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu