Eksperter: Meget alvorlig sag for Venstre

2. december 2011 12:56 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Eksperter: Meget alvorlig sag for Venstre
Billede mangler

Det er en yderst alvorlig sag, som rammer Venstre her til formiddag, fastslår to ekspert i offentlig ret.
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har nemlig gjort det klart, at en undersøgelseskommission skal klarlægge om Troels Lund Poulsens og Venstre har blandet sig utidigt i Helle Thorning-Schmidts skatte sag.
“Hvis det står til troende, at Venstre eller Venstres pressetjeneste har været involveret, så er det alvorligt. Ét er at ministeren og ministeriet har været involveret, det kan man ikke for alvor sige noget til, når sagen var så højt profileret. Men det er oplagt, at Venstre som parti ikke kan være involveret i sådan en sag,” siger Jørgen Albæk Jensen fra juridisk institut ved Aarhus Universitet til Newspaq.
Samme besked kommer fra forskningschefen ved Journalisthøjskolen, Roger Buch, og sammenligner sagen med Tamil-sagen, der fældede Poul Schlüter.
“Det er meget alvorligt, fordi det er et forsøg på politisk manipulation med en forvaltningsafgørelse, og hvis det har fundet sted, så er det den største politiske skandale i 20 år,” siger han.
Begge eksperter peger på, at en rigsretssag kan blive den yderste konsekvens for Troels Lund Poulsen, hvis det viser sig, at han har forsøgt at yde indflydelse på Skats afgørelse af Thornings skattesag.
Der vurderes at gå flere år, før undersøgelseskommissionen er færdig med sit arbejde.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu