Eksplosion i antallet af lommetyverier

12. april 2012 13:29 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Eksplosion i antallet af lommetyverier
Billede mangler

Pengepungen er pludselig væk fra baglommen, og hvor er mobiltelefonen i tasken?
Flere og flere får sig en ubehagelig overraskelse, når de forgæves leder efter ejendele i deres lommer eller tasker.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at antallet af ofre for denne type af tyverier er steget med hele 22 procent i 2011 sammenlignet med året før.
I alt er det gået ud over 37.600 personer, hvoraf de fleste er unge mennesker mellem 20 og 25 år.
Det er kun i meget få tilfælde gået ud over ældre mennesker, og blandt dem på 80 år eller derover er der faktisk tale om et fald i antallet af lomme- og tasketyverier.
Fra 2009 til 2010 steg antallet af denne slags tyverier med 16 procent, så det er to år med en kraftig stigning.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu