Eksplosion koster 47 livet i Pakistan

16. februar 2013 16:53 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Eksplosion koster 47 livet i Pakistan
Billede mangler

PAKISTAN: Mindst 47 mennesker skal være dræbt, mens 130 meldes såret i en eksplosion i byen Quetta i Pakistan, skriver Reuters.

 

Bomben er tilsyneladende eksploderet i et område, hvor der bor mange shiamuslimer, og en polititalsmand betegner det som et sekterisk angreb fra ekstremistiske sunnimuslimer.

Medlemmer af det shiamuslimske mindretal skal således have bedt regeringen om beskyttelse efter flere angreb med den militante sunnimuslimske gruppe Lashkar-e-Jhangvi (LeJ) i spidsen.

Sprængladningen var tilsyneladende fastspændt til en motorcykel.

Ifølge Reuters blev flere end 400 shiamuslimer slået ihjel sidste år, mange i bombeangreb, og gerningsmændene bliver næsten aldrig fanget.

I sidste måned tog LeJ ansvar for en eksplosion i Quetta, der kostede næsten 100 mennesker livet i et af Pakistans værste sekteriske angreb.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu