EL: Befriende ærlighed fra SF

11. april 2013 15:43 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
EL: Befriende ærlighed fra SF
Billede mangler

Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen (Ø), roser SF for at have mod til at indrømme, at partiet på nogle områder er mindre begejstret for regeringens politik.

 

De rosende ord fra Per Clausen kommer efter, at SFs landsledelse i sin årsberetning blandt andet skriver, at SF ikke glæder sig over den bebudede lettelse af selskabsskatten, at »ikke alt« i kontanthjælpsreformen er SF-initiativer.

»Jeg synes, det er befriende, at man nu udviser den ærlighed,« siger Per Clausen, der mener, at det er nye toner fra regeringspartiet.

»Det er nyt, at SF så forholdsvist klart siger offentligt, at de er utilfredse med regeringens politik på en række områder«.

Per Clausen håber, at udmeldingen kan styrke samarbejdet mellem Enhedslisten og SF om at trække regeringen mere mod venstre.

»Det er et klart signal om, at SF er enig i, at regeringen må ændre kurs på nogle området,« siger han.

»Vi samarbejder med SF, og vi vil drøfte med SF, om vi har nogle muligheder for i fællesskab at få et brud med den meget højreorienterede politik, regeringen på nogle områder fører,« siger Per Clausen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu