EL-bøn til Villy: Lad os stemme om finanspagt

31. januar 2012 11:25 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
EL-bøn til Villy: Lad os stemme om finanspagt
Billede mangler

Enhedslisten beder nu til Villy Søvndal (SF) og resten af toppen i SF.
Selvom SF var for en Lissabon-traktat, så mente man dengang, at danskerne skulle spørges. Enhedslisten håber på, at SF har samme holdning til finanspagten.
“Jeg forventer derfor, at SF skærer igennem det juridiske spin og slår fast, at selvfølgelig skal befolkningen spørges, inden Danmarks tilslutter sig finanspagten,” siger Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten.
Han mener, at resten af regeringen tvinger SF til at gå med på en finanspagt, “hvor EU-domstolen skal afgøre om vores budgetlovgivning er stram nok, og hvor vi binder os til at føre en økonomisk politik i Merkels (Angela Merkel, Tysklands kansler, red.) konservative ånd – uanset hvilken økonomisk situation, vi befinder os i.”
“Men det må være muligt for SF at stå fast på sine demokratiske traditioner og kræve, at dette kun kan ske, hvis befolkningen først er spurgt,” fortsætter Per Clausen.
Hvis ikke SF går med på en folkeafstemning, har Enhedslisten et andet trick i ærmet. Partiledelsen hos alle ja-partierne i Folketinget kan give deres medlemmer mulighed for at skrive under på, at der skal gennemføres en folkeafstemning.
“Dette kræver som bekendt kun 60 underskrifter. Det tal kan nemt nås, hvis folketingsmedlemmerne slippes fri i dette afgørende spørgsmål,” mener Per Clausen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu