EL: Dronningen må hjælpe sultestrejkende

8. april 2012 19:33 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
EL: Dronningen må hjælpe sultestrejkende
Billede mangler

Ifølge Enhedslisten skal Dronning Margrethe hjælpe med at få livstidsdømt dansker hjem fra Bahrain.
Det højeste retlige råd i Bahrain afviste tidligere søndag, at den livstidsdømte fange Abdulhadi al-Khawaja kan udleveres til Danmark.
Nu er det i princippet kun den enevældige konge i Bahrain, Hamad ibn Isa Al Khalifah, der kan benåde danskeren. Og det må Dronning Margrethe hjælpe til med, siger Enhedslistens Per Clausen til Radio24syv.
“Det kan godt være, at det gør et indtryk på dem, at det er en dronning, der henvender sig. Og hvis det er det, der skal til, så er der ingen grund til ikke at gøre det,” siger Per Clausen.
Dronningen gav sidste år, trods kritik, Dannebrogsordenen til Bahrains konge – og måske kan det nu komme den sultestrejkende dansker til gode, mener Per Clausen.
“Mit indtryk er, at man i Bahrain er optaget af kongelige relationer, og jeg er sikker på, at man er glad for den flotte medalje, herskeren dernede fik,” siger han.
De Radikale mener dog ikke, at Dronningen skal blande sig i dansk udenrigspolitik. Kongehuset har ikke ønsket at kommentere forslaget – samme melding lyder fra udenrigsministeriet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu