Elevator-ulykke på sygehus: Nybagt mor rykket over i to

21. august 2017 15:32 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

En tragisk ulykke på et hospital har kostet en nybagt 25-årig mor livet. Elevatoren begyndte at køre med åbne døre og kvinden blev bogstaveligt talt delt i to.

Elevator-ulykke på sygehus: Nybagt mor rykket over i to
Det var her på dette hospital, Hospital Nuestra Señora de Valme i den spanske by Sevilla, ulykken skete. Foto: Google Maps.

I den spanske by Sevilla har en forfærdelig dødsulykke ramt det lokale sygehus, Hospital Nuestra Señora de Valme, da en 25-årig nybagt mor søndag mistede livet. Den 25-årig kvinde havde netop født sit tredje barn ved kejsersnit søndag.

Da hun efterfølgende skulle flyttes fra anden til tredje sal med elevator, indtraf ulykken.

En fejl betød, at elevatoren begyndte at køre opad mens dørene til elevatoren stadig var åbne. Den 25-årige lå i sin seng og var netop ved at blive kørt ind i elevatoren, da den begyndte at køre.

Ved ulykken blev den nybagte mor ifølge den spanske avis El Confidencial, delt i to stykker og hendes liv stod ikke til at redde.

Den nyfødte baby lå også i sengen, men skulle ifølge forlydender være uskadt. Babyen er dog overført til et børnehospital.

Teknikkere skal nu undersøge hvordan den tragiske ulykke kunne ske. Ifølge avisen var elevatoren blevet undersøgt og godkendt så sent som den 12. august i år.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu