Ellebæk: Ja, der følger problemer med personkredsen

4. februar 2013 17:15 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ellebæk: Ja, der følger problemer med personkredsen
Billede mangler

– Ja, der følger særlige problemstillinger med personkredsen.

 

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Ellebæks vicefængselsinspektør Lars Rau Brysting, efter Amnesty International mandag har offentliggjort en rapport, som viser, at seks ud af de 22 afviste asylansøgere i Ellebæk, der blev undersøgt i 2012, havde været udsat for tortur i deres hjemlande. Det skriver B.dk.

På Kriminalforsorgens institution i Birkerød er de afviste asylansøgere frihedsberøvet for at undgå, at de går under jorden i Danmark. Men ifølge Amnesty er den praksis problematisk, fordi den risikerer at forstærke torturofrenes lidelser med blandt andet depression, kroniske smerter og i særligt svære tilfælde selvmordsforsøg.

– Vi har udfordringer med indsatte, der har problemer med psyken. Men vi har mekanismer til at håndtere det. Ville jeg hellere være foruden at modtage indsatte, der har behov for lægelig bistand af den karakter i institutionen? Ja, selvfølgelig, siger Lars Rau Brysting til B.dk.

Spørgsmål: Men synes du overhovedet, at personer, som har været udsat for tortur, bør sidde i Ellebæk?

– Jeg varetager den frihedsberøvelse, som er besluttet af andre myndigheder. Og dette gør vi efter bedste evne. Men reglerne om grundlaget for frihedsberøvelse af torturofre er ikke nogen, som jeg fra Ellebæk kan ændre på.

Ifølge Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty, gør Ellebæks personale deres bedste for de ofte plagede indsatte.

– Men personalet har ingen særlige kundskaber om torturofre og deres behov. Og når personalet oven i købet oftest ikke ved, at der er torturofre blandt de indsatte, har de ingen mulighed for at tage særlige hensyn til dem, siger hun.

Derfor foreslår Amnesty en screeningsordning, hvor personale med relevant faglighed skal identificere torturofrene blandt de indsatte.

– Derefter må man tage stilling til, om det er strengt nødvendigt at frihedsberøve torturofrene. Og om man kan bruge alternativer som meldepligt, ophold i Sandholmlejren eller ankelkæder. Der er mange muligheder, som er mindre indgribende, siger Trine Christensen.

At de indsatte i Ellebæk har særlige behov vidner Amnesty-rapporten om. Det gælder eksempelvis en 22-årig homoseksuel mand fra Uganda, som i 2011 flygtede til Danmark. Ifølge mandens egen forklaring blev han samme år fængslet af politiet i Uganda og holdt i isolation. Han blev slået med kæppe på hæle og fodsåler. Han blev ophængt i hænderne. Hans hoved blev holdt under vand til kvælningsgrænsen. Han blev udsat for skinhenrettelse. Flere gange blev han også voldtaget af sine fangevogtere.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu