EM-dansker indlagt efter røveri i Ukraine

16. juni 2012 17:10 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
EM-dansker indlagt efter røveri i Ukraine
Billede mangler

En af de mange danskere, der er taget til Ukraine for at opleve EM i fodbold, er blevet udsat for et røverisk overfald.
Det skete, da manden, der var beruset, tog en tur med en pirattaxi i Kijev, oplyser Rigspolitiet på Twitter.
– Han faldt i søvn og endte ude i en skov, hvor han blev sparket, fortæller politiinspektør Allan Nyring.
– Han er på sygehuset og har brækket næsen. Så vidt vi ved, har han det efter omstændighederne godt, tilføjer Nyring.
Hændelsen, hvor manden mistede sine penge, får politiet til at advare de mange danske fodboldfans i Ukraine.
De bør ikke færdes alene, og de bør heller ikke tage chancen og benytte pirattaxier, lyder det.
Samtidig understreger politiet, at røveriet er den eneste plet på begivenhederne for danskernes vedkommende.
– Der er så utroligt mange positive historier om, hvordan man hjælper hinanden, siger Allan Nyring.
I alt er 12 danske politifolk taget til EM.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu