En dræbt og hundredvis såret ved uro i Egypten

3. marts 2013 22:52 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
En dræbt og hundredvis såret ved uro i Egypten
Foto: Wikipedia.

EGYPTEN: En soldat blev dræbt og op mod 360 personer såret, da der søndag var nye sammenstød mellem demonstranter og politiet i den egyptiske havneby Port Said.

 

Ifølge Reuters demonstrerede hundredvis af mennesker fra morgenstunden over tilbageholdelsen af et antal fanger i forbindelse med uroligheder på et fodboldstadion, der sidste år kostede 70 mennesker livet. Politiet brugte tåregas til at sprede folkemængden foran en regeringsbygning.

Egyptens væbende styrker sagde i en udtalelse på Facebook, at en officer blev såret, da han blev skudt i benet, og at en soldat blev dræbt, da han blev skudt i halsen af »ukendte elementer«.

Egypten har de seneste to år været præget af uro efter en folkelig opstand, der førte til afsættelse af præsident Hosni Mubarak.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu