»En Kongelig Affære« nomineret til 15 Robertpriser

23. januar 2013 11:35 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
»En Kongelig Affære« nomineret til 15 Robertpriser
Fra filmen "En Kongelig Affære".
Em Kongelig affære

Fra filmen “En Kongelig Affære”.

Nikolaj Arcels film »En Kongelig Affære« er nomineret til 15 Robertpriser, blandt andre bedste mandlige hovedrolle, hvor Mads Mikkelsen er i konkurrence med sin bror, Lars Mikkelsen, der er nomineret for sin hovedrolle i »Viceværten«.

 

Nemlig samtlige, den kunne nomineres i. Af de 16 filmpriser, der skal uddeles til Robertfesten, er »En Kongelig Affære« nomineret til de 15. Den sidste kategori er Årets filmsang. Det skriver b.dk.

Nikolaj Arcels film kan vinde som Årets Bedste film, han kan selv vinde som bedste instruktør og sammen med Rasmus Heisterberg for bedste manuskript. Mads Mikkelsen er nomineret som bedste mandlige hovedrolle, Alicia Wikander som bedste kvindelige hovedrolle. Trine Dyrholm kan vinde bedste kvindelige birolle for sin rolle i »En Kongelig Affære«, mens Mikkel Boe Følsgaard kan vinde som bedste mandlige birolle.

Går vi bag kameraet, er »En Kongelig Affære« også nomineret i kategorier som bedste scenograf, bedste fotograf, bedste kostumier – Manon Rasmussen, der både kan vinde for »Marie Krøyer« og for »En Kongelig affære«. »En Kongelig Affære« var også nomineret til en Golden Globe, som filmen dog ikke vandt og er ligeledes nomineret i kategorien Bedste udenlandske film til Oscaruddelingen.

En Kongelig affære er nomineret til 15 priser, mens Kapringen er nomineret til 12 priser.

I kategorien bedste mandlige hovedrolle er der for første gang lagt op til et opgør mellem brødre. Lars Mikkelsen er nemlig nomineret for sin rolle i »Viceværten« og skal konkurrere mod Mads Mikkelsen, der altså er nomineret for sin rolle som Struensee i »En Kongelig Affære«.

Blandt de nominerede TV-serier har »Forbrydelsen«, »Rita« og »Lykke« alle fået fem nomineringer.

Årets Robertpriser uddeles 28. februar.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu