Én rengøring om måneden kan blive standard

17. marts 2012 14:39 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Én rengøring om måneden kan blive standard
Billede mangler

En rengøring om måneden for ældre. Det kan blive normen over hele landet i fremtiden frygter flere politikere. Og det er en vurdering, der bakkes op af velfærdsekspert Steen Bengtson fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
“Det er da givet, at der ikke er så mange hjem, der vil blive gjort så meget rent, som det gjorde for 30, 40 eller 50 år siden,” siger Steen Bengtson til Newspaq.
Vurderingen kommer efter, at ni danske kommuner har fået tilladelse til at tage betaling for hjemmehjælpen og Ankestyrelsen har afgjort, at en rengøring om måneden er god nok offentlig service til borgerne.
Det får både socialordfører fra Enhedslisten, Finn Sørensen, og socialordfører fra Dansk Folkeparti Karin Nødgaard til at frygte, at kommuner fremover vil tilbyde en rengøring om måneden og lade borgerne selv betale for resten.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu