Endnu en BBC-vært anklaget for voldtægt

23. januar 2013 05:51 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Endnu en BBC-vært anklaget for voldtægt
Arkivfoto: Colourbox.
BBC

Endnu en BBC-vært anklaget for voldtægt. Arkivfoto: Colourbox.

83-årige Stuart Hall er den seneste i rækken af BBC-personligheder, der er under anklage for voldtægt.

 

Den 83-årige Stuart Hall, bedst kendt for sin værtsrolle på programmet »It’s a Knockout«, der rullede over skærmen i 1970erne og 1980erne, kom første gang i politiets søgelys sidste år, da Jimmy Saville blev afsløret i at have misbrugt mindreårige, mens han var ansat i medieimperiet.

Hall, der indtil for nylig stadig optrådte regelmæssigt i BBCs radio, blev allerede i december sigtet for tre tilfælde af overgreb. Han afviste dengang alle anklager.

Voldtægten, han nu er blevet anklaget for, har angiveligt fundet sted i 1976 mod en 22-årig kvinde, oplyser politiet, mens overgrebene skal have fundet sted mellem 1967 og 1986 mod 10 piger i alderen ni til 16 år.

BBC, hvis generaldirektør blev tvunget af sin post efter Saville-skandalen, har endnu ikke kommenteret sagen.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu