Endnu en Rabobank-rytter indrømmer doping

28. januar 2013 14:09 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Endnu en Rabobank-rytter indrømmer doping
Billede mangler

Tyske Grischa Niermann erkender at have taget EPO fra 2000 til 2003.

 

Denne gang er det tyske Grischa Niermann, der indrømmer brug af det forbudte stof EPO i årene fra 2000 til 2003.

Tyskeren fortæller, at hans dopingmisbrug begyndte, da han kom til det hollandske cykelhold i år 2000.

– Men takke være folk omkring mig, indså jeg i 2003, at de forbudte stoffer ikke var den vej, jeg ønskede at gå. Og derfor stoppede jeg med det, skal tyskeren have fortalt de hollandske anti-doping-myndigheder ifølge hjemmesiden knwu.nl.

Grischa Niermann stoppede sin professionelle cykelkarriere i 2012 efter 12 sæsoner hos netop Rabobank.

Alligevel koster dopingindrømmelsen ham nu en karantæne på seks måneder.

Grischa Niermann vil nu som en del af sin bekendelse lægge alt frem.  

– Jeg vil give alle informationer videre til ant-doping-myndighederne og andre relevante indstanser. 

Niermann nåede i øvrigt at køre på hold med danske Rolf Sørensen i en enkelt sæson hos Rabobank i år 2000.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu