Endnu to bomber eksploderet i Syrien

17. marts 2012 11:47 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Endnu to bomber eksploderet i Syrien
Billede mangler

En række voldsomme eksplosioner har her til morgen rystet Syriens hovedstad Damaskus.
Det har kostet et endnu ukendt antal politifolk og civile livet, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Ingen har endnu taget ansvaret for bomberne, der kom to dage efter, at syriske oprørere har fejret årsdagen for det syriske oprørs begyndelse.
To lignende episoder har i december og januar rystet Syriens hovedstad Damaskus, hvoraf det seneste dræbte 70 mennesker. Dengang gav det syriske styre Al Qaeda skylden for eksplosionerne.
Ifølge FN har mere end 8000 mennesker mistet livet siden oprøret mod præsident Bashar al-Assad startede for godt et år siden. FN prøver at stoppe styrets overgreb på befolkningen, men Rusland, Kina og Iran bakker stadig op om Bashar al-Assad, og derfor er det svært for FN at finde fælles fodslag for en løsning.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu