England: Prins Philip udskrevet fra hospitalet

27. december 2011 13:58 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
England: Prins Philip udskrevet fra hospitalet
Billede mangler

Den engelske prins Philip er blevet udskrevet fra Papworth hospital, hvor han blev indlagt den 23. december med brystsmerter.
 
Det oplyser det engelske kongehus.
 
Det forventes, at han inden længe tilslutter sig resten af kongefamilien, der befinder sig på Dronning Elisabeths royale residens, Sandringham.
 
Den 90-årige prins, der også har titlen hertug af Edinburgh, er blevet opereret for en blokeret kranspulsåre. Hospitalet har betegnet operationen som ‘minimalt invasiv’.
 
De valgte dog alligevel at beholde hertugen i fire dage, så de kunne holde øje med, hvordan han kom sig efter operationen.
 
Prins Philip gik glip af den årlige jagt 2. juledag, som han ellers normalt er vært for. På trods af sine 90 år, så er prinsen kendt for at være meget aktiv.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu