England smider iranske diplomater på porten

30. november 2011 17:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
England smider iranske diplomater på porten
Billede mangler

Storbritannien slår nu hårdt ned på Iran efter det voldsomme angreb på den britiske ambassade i Teheran i går.
Her angreb en hob af vilde demonstranter den britiske ambassade. Inventaret blev smadret, flag blev afbrændt og ambassadens ansatte måtte trækkes ud.
Nu svarer Storbritannien så igen og smider samtlige iranske diplomater ud af landet. Det skriver BBC.
“Hvis et land gør det umuligt for os at operere på deres jord, kan de ikke forvente at have en fungerende ambassade her,” siger udenrigsminister William Hague til tv-kanalen.
De iranske diplomater skal være ude inden for 48 timer.
Norge har tidligere i dag lukket deres ambassade i Teheran på grund af gårsdagens angreb, og nu meldes også den tyske ambassade lukket.
Den danske ambassade i Iran har endnu ikke følt grund til at trække sin medarbejdere ud af landet. Man følger situationen tæt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu