Enhedslisten i opgør om topskat forud for skattereform

17. januar 2012 07:27 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Enhedslisten i opgør om topskat forud for skattereform
Billede mangler

Der lyder nu kritiske ryster fra Enhedslistens hovedbestyrelse mod mediedarlingen Johanne Schmidt-Nielsen.
 
Det sker efter, hun ikke vil afvise, at Enhedslisten lægger stemmer til en skattereform med lempelser af topskatten.
Det skriver Information.
 
Hvis partiet accepterer de lempelser, vil det får et alvorligt forklaringsproblem overfor sine vælgere, lyder det fra bestyrelsesmedlem Bjarne Thyregod.
“Det er absurd at snakke om skattelettelser til folk, der i forvejen har en høj indtægt,” siger han til Information.
 
Hans synspunkt får opbakning fra Jens Otto Madsen, der er medlem af partiets hovedbestyrelse.
“Jeg kan ikke forestille mig, at Enhedslisten vil være med til at hæve bundfradraget for til gengæld at få lempelser af topskatten. Det er decideret borgerlig politik,” siger han til Information.
 
I diste uge fremlagde Dansk Metal et forslag om at hæve topskattegrænsen med 40.000 kroner, så en kvart million danskere slipper for at betale 15 procent i topskat.
 
Derefter udtalte gruppeformand Per Clausen, at Enhedslisten ikke vil afvise at acceptere lempelser af topskatten.
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu