Enhedslisten jubler over Huggenberger-dom

16. januar 2012 14:10 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Enhedslisten jubler over Huggenberger-dom
Billede mangler

Tidligere på dagen afviste landsretten Tine Aurvig-Huggenbergers krav på en pensionsaftale til 6,2 millioner kroner. Og mens Huggenberger ærgrer sig, er der glæde i hos sagens vinder, LO.
Samtidig er der også smil på politikkerne i Enhedslisten gruppelokale.
“Det er tilfredsstillende, at LO’s ledelse har ret i, at de ikke har indgået en pensionsaftale, der giver Huggenberger ret til det her urimelige beløb,” siger Per Clausen til Newspaq.
Sagen er meget principiel, og netop derfor er Per Clausen glad for, at LO ifølge landsretten har handlet korrekt.
“Vi synes, det er forfærdeligt, når man får det indtryk, at fagbevægelserne laver aftaler, der forgylder topfolkene ud over alle grænser med nogle helt urimeligt gunstige aftrædelsesvilkår set i forhold til det, medlemmerne har,” siger han.
Han understreger, at en sådan afgørelse er vigtig for respekten for fagbevægelserne.
“Derfor er vi glade for, at den her sag har vist, at der er grænser for hvor store beløb, man kan slæbe med sig ud af fagbevægelsen,” siger Per Clausen til Newspaq.
Tine Aurvig-Huggenberger har endnu ikke besluttet sig for, om hun vil anke sagen til Højesteret.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu