Enhedslisten kræver flere penge til tog

24. februar 2012 09:38 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Enhedslisten kræver flere penge til tog
Billede mangler

Selvom betalingsringen fik dødsstødet, skal regeringen ikke slippe billigere, når det gælder investeringer i offentlig transport. Der stadig bruges rigtig mange penge på kollektiv transport, mener Enhedslisten.
Partiet vil ifølge Berlingske stadig kræve af regeringen, at den bruger det engangsbeløb på 800 millioner kroner, der var afsat på finansloven til etablering af trængselsringen, på forbedringer af bl.a. togdriften.
“De penge skal selvfølgelig også bruges til investeringer i den kollektive trafik, som de var afsat til – i hvert fald for størstedelens vedkommende,” siger Henning Hyllested til Berlingske.
Selv om regeringen vil bruge 500 millioner kroner på takstnedsættelser og yderligere 500 millioner kroner på investeringer i den kollektive trafik, er det ikke godt nok, mener han.
Ifølge trafikminister Henrik Dam Kristensen (S) skal Enhedslisten dog ikke regne med noget. For pengene eksisterer ikke.
“De 800 millioner kroner, som er afsat i finansloven til etablering af parkeringspladser og nye anlæg, før trængselsringen skulle træde i kraft, eksisterer ikke, når ringen ikke bliver til noget. Der var jo tale om et lån, som efterfølgende skulle betales tilbage med fremtidige indtægter fra betalingsringen,” siger han til Berlingske.
Kilde: Berlingske

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu