Enhedslisten vil have KL på banen med nyt udspil

2. april 2013 07:37 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Enhedslisten vil have KL på banen med nyt udspil
Billede mangler

Den verserende lærerkonflikt, der mandag morgen har materialiseret sig i tomme klasselokale landet over, skal ingenlunde stoppes med et lovindgreb fra Folketinget, mener arbejdsmarkedsordfører Christian Juul (Ø). Han mener, at KL må på banen med et udspil, der kan løse konflikten.

 

»Forhandlingsmodellen bygger på, at man kan bruge kampskridt. Jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor et regeringsindgreb er bedst,« siger han og henviser til, at parterne må nå en løsning ved forhandlingsbordet.

Formand i Danmarks Lærerforening og chefforhandler Anders Bondo Christensen siger til Berlingske mandag, at han hellere så et hurtigt regeringsindgreb end en lang konflikt til skade for skolen.

Christian Juul har trods opfordringen en fast tro på, at parterne kan nå til enighed.

»Jeg tror, at der kan findes en løsning. KL må tage konsekvensen af, at de har etableret lockouten. Derfor har de et ansvar for et at komme med et udspil, sådan situationen kan løses. Bolden ligger entydigt hos KL,« konstaterer han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu